Kvindelige Formel 1-kørere

Formel 1 har gennem sin lange historie været domineret af mænd, men en lille håndfuld kvinder har alligevel sat sig på grid’en og skrevet sig ind i sportens historie. Deres bedrifter er blevet stående som milepæle, som stadig fascinerer og inspirerer motorsportsfans verden over.

Kun fem kvinder har taget del i et officielt VM-løb i Formel 1, og hver af dem bragte sin egen historie og baggrund med sig ind i sporten. Fra en italiensk grevinde til en britisk stjerne tegner de tilsammen et farverigt kapitel i motorsportens fortælling.

Maria Teresa de Filippis – den allerførste kvinde

Italienske Maria Teresa de Filippis blev den første kvinde til at køre Formel 1, og hun deltog i fem VM-grandprixer med debut den 18. maj 1958, men scorede ingen mesterskabspoint. Hun var født i Napoli i 1926 og voksede op i velhavende omgivelser.

Historien om hendes vej ind i motorsporten er næsten for god til at være sand. Ifølge overleveringen blev italienerinden racerkører efter et væddemål med sine brødre om, hvor hurtigt hun kunne køre.

Som 22-årig vandt hun sit første løb under en 10 kilometer lang køretur mellem Salerno og Cava de’ Tirreni.

Hendes talent forblev ikke ubemærket. Efter en andenplads i det italienske sportsvognsmesterskab i 1954 skrev Maserati kontrakt med hende som fabrikskører. Ved sin debut på Spa-Francorchamps i Belgien i 1958 sluttede hun som nummer 10, to omgange efter vinderen Tony Brooks.

Hendes tid i sporten blev dog kort og præget af sorg. Hun forsøgte forgæves at kvalificere sig til Monacos Grand Prix i både 1958 og 1959, og hun trak sig tilbage efter sæsonen som følge af holdejeren Jean Behras død. Alt for mange venner var omkommet på banen.

Lella Lombardi – den eneste med point

Der skulle gå halvandet årti, før endnu en kvinde nåede frem. Femten år efter de Filippis tog Lella Lombardi over som den næste kvinde, der kørte i Formel 1. Den ligeledes italienske kører kom fra ganske jordnære forhold.

Hendes kærlighed til motorsport blev vakt ved at køre varevognen for familiens slagterforretning, og hun arbejdede sig op gennem Formula Monza, italiensk Formel 3 og Formel 5000. Vejen til toppen gik altså ikke gennem privilegier, men gennem hårdt arbejde og talent bag rattet.

Hendes største øjeblik kom i 1975 og står stadig uovertruffet. Ved Spaniens Grand Prix sluttede Lombardi som nummer seks og blev dermed den første – og til dato eneste – kvinde, der har scoret point i Formel 1. Det halve point er blevet et symbol på, hvad der er muligt.

Lombardi holder desuden en anden bemærkelsesværdig rekord i sporten. Hun har det største antal grandprixer kørt af en kvindelig kører og gennemførte ti yderligere VM-optrædener, herunder en syvendeplads ved Tysklands Grand Prix. Efter Formel 1 fandt hun succes i langdistanceløb.

Hendes bedrifter rakte langt ud over selve mesterskabsløbene. Ud over Formel 1 opnåede Lombardi succes i langdistanceløb med klassepodier i Le Mans og sejre i seks timer på Pergusa, Vallelunga og Mugello, inden hun grundlagde Lombardi Autosport efter sin karriere.

Divina Galica – fra skibakken til racerbanen

Den britiske Divina Galica havde en usædvanlig baggrund, som gjorde hende til en af de mere farverige skikkelser. I 1964 gjorde hun som 19-årig den første af tre optrædener i træk for Storbritannien ved vinter-OL i styrtløb på ski. Fart var med andre ord noget, hun havde i blodet.

Overgangen til motorsport skete nærmest ved et tilfælde. Det var Galicas ry som international skiløber, der førte til, at hun blev inviteret til et løb for kendte ved Oulton Park i 1974, hvor hun viste et ægte talent bag rattet. Racerbanen havde fået fat i hende.

I Formel 1 blev succesen dog beskeden trods flere forsøg. Hun stod for én kvalifikation uden held i 1976 og yderligere to i 1978, uden nogensinde at nå frem til en løbsstart. Galica gik senere over til lastbilracing og vendte tilbage til ski ved OL i 1992.

Desiré Wilson – den eneste kvinde med en sejr

Sydafrikanske Desiré Wilson holder en helt særlig plads i motorsportens historie. Hun er den eneste kvinde, der har vundet et løb i Formel 1-materiel, med sejren i det britiske Aurora F1-mesterskab i 1980 – en serie uden for VM. Den bedrift har ingen anden kvinde gentaget.

Hendes vej mod toppen begyndte tidligt og langt fra Europa. Wilson blev født i Brakpan i Sydafrika den 26. november 1953 og skabte sig et navn på den sydafrikanske racerscene, før hun flyttede til Storbritannien i slutningen af 1970’erne. Talentet var tydeligt fra en ung alder.

I selve VM-sammenhæng blev hendes tid kort. Sydafrikaneren forsøgte at kvalificere sig til Storbritanniens Grand Prix i 1980, men missede snævert, og hun kørte senere det ikke-VM-tællende sydafrikanske grandprix i 1981, som blev hendes sidste optræden i Formel 1.

Bagefter fortsatte hun i sportsvogne og forsøgte sig tre gange ved Indianapolis 500.

Giovanna Amati – den seneste kvinde på grid’en

Italienske Giovanna Amati er den seneste kvinde, der har forsøgt sig i Formel 1’s mesterskab. Amati var den første kvindelige kører, der meldte sig til et Formel 1-løb siden Desiré Wilson i 1980, og annonceringen gav en stor mængde omtale til det da kriseramte Brabham-hold.

Hendes tid hos holdet blev dog kort og vanskelig. I 1992 kom hun til Brabham og forsøgte at kvalificere sig til tre løb. Ved det første afsnit i Sydafrika var mekanikerne stadig i gang med at bygge et sæde til hende, og hendes manglende erfaring viste sig på banen.

En arv, der lever videre

Tilsammen udgør de fem kvinder en eksklusiv klub i motorsportens historie. Maria Teresa de Filippis, Lella Lombardi, Divina Galica, Desiré Wilson og Giovanna Amati har alle en vigtig plads i Formel 1-historien som de eneste kvindelige kørere, der har taget del i et VM-løb.

Deres bedrifter har banet vejen for en ny generation. Med initiativer, der fremmer unge kvindelige talenter i motorsporten, holdes drømmen om flere kvinder på grid’en i live. De fem pionerers historier står stadig som en påmindelse om, at fart og mod aldrig har haft noget køn. En af de danske talenter, der forfølger den drøm i dag, er Alba Hurup Larsen.