Hvorfor varmer Formel 1-kørere dækkene op?
Den vilde slingrekørsel før start er alt andet end tilfældig – her er den overraskende forklaring bag gummiet.
Hver gang bilerne ruller ud på banen, ser du kørerne slingre voldsomt fra side til side og træde hårdt på både speeder og bremse. Det ligner måske ren showkørsel, men i virkeligheden handler det om noget helt afgørende for både fart og sikkerhed på banen.
Dækkene er nemlig det eneste, der forbinder bilen med asfalten, og deres tilstand afgør alt fra vejgreb til bremselængde. Uden den rette temperatur mister en Formel 1-bil en stor del af sit potentiale, og derfor bruger kørerne meget energi på at passe på gummiet.
Dækkene skal ramme deres driftstemperatur
Et Formel 1-dæk er konstrueret til at fungere bedst inden for et bestemt temperaturvindue. Gummiet bliver blødere og mere klæbrigt, når det er varmt, og først dér leverer det det maksimale vejgreb, som kørerne har brug for i sving og under hård opbremsning.
Ligger temperaturen for lavt, føles dækket hårdt og glat, og bilen mister greb, som var den på is. Derfor er hele formålet med opvarmningen at bringe gummiet op i det ideelle vindue, inden det for alvor gælder ude på banen.
Det gælder ikke kun overfladen af dækket, men også kernen af gummiet. En jævn temperatur hele vejen igennem giver den mest stabile og forudsigelige opførsel, mens et dæk, der kun er varmt yderst, hurtigt mister sit greb igen, når presset stiger.
Sådan varmer kørerne dækkene op
Den karakteristiske slingrekørsel presser dækkenes sider mod asfalten og skaber friktion, der udvikler varme i gummiet. Samtidig accelererer og bremser kørerne kraftigt, fordi netop den bevægelse arbejder dækket igennem og hæver temperaturen både foran og bagpå bilen.
Under selve løbet handler det om at holde varmen ved lige, især bag en safety car, hvor farten er lav. Her ser man tit kørerne zigzagge for at undgå, at de dyrebare grader forsvinder, mens de venter på at komme i gang igen.
Før bilerne overhovedet kører ud, ligger dækkene ofte i særlige varmetæpper i pitten. På den måde har gummiet allerede en fornuftig starttemperatur, så kørerne slipper for at begynde helt fra bunden, når de ruller ud på det indledende opvarmningsomgang.
Temperatur, opsætning og vejgreb hænger sammen
Bilens opsætning er skruet sammen omkring et forventet temperaturvindue for dækkene. Ingeniørerne justerer alt fra dæktryk til vinkler på hjulene ud fra, hvor varmt gummiet bliver, og derfor spiller temperaturen tæt sammen med hele bilens balance.
Rammer kørerne ikke det rette vindue, kommer bilen ud af balance. Enten glider fronten i svingene, eller også mister baghjulene grebet i udgangen af et sving, og begge dele koster dyrebare tiendedele af et sekund på hver eneste omgang.
Dæktrykket ændrer sig også med varmen, for luften inde i dækket udvider sig, når temperaturen stiger. Holdene beregner derfor et starttryk, der først rammer det ideelle niveau, når dækket er kørt varmt og har fundet sit naturlige leje.
Når dækkene bliver for varme eller for kolde
Balancen er hårfin, for et dæk kan sagtens blive for varmt. Overophedet gummi begynder at smuldre og slides langt hurtigere, og så mister køreren både greb og de mange omgange, som et sæt dæk ellers skulle kunne holde.
Kolde dæk er lige så farlige, især i starten af et løb eller efter et pitstop med friske dæk. Her er grebet lavt, og mange uheld sker netop, fordi en køre presser for hårdt, før gummiet har nået sin arbejdstemperatur.
Derfor er dækpleje en disciplin i sig selv, som skiller de bedste kørere fra resten. At forstå gummiet, mærke hvornår det er klar og holde det i det rette vindue, omgang efter omgang er lige så vigtigt som ren og skær hastighed.
Næste gang du ser bilerne slingre rundt på opvarmningsomgangen, ved du altså, at det langtfra er tilfældigt. Det er et nøje beregnet arbejde med at bringe gummiet i live, så bilen kan yde sit bedste, når lyset slukker og løbet begynder.
