Hvem er Jackie Stewart?

Jackie Stewart er en skotsk tidligere racerkører, der vandt verdensmesterskabet i Formel 1 tre gange. Han kørte i sportens øverste klasse fra midten af 1960’erne til starten af 1970’erne og regnes blandt de bedste kørere i historien.

Hans betydning rækker langt ud over resultaterne. Stewart blev den person, der for alvor satte sikkerheden på dagsordenen i en tid, hvor dødsulykker var en del af hverdagen i motorsporten.

Fra Skotland til Formel 1

Jackie Stewart blev født i Skotland i 1939 og voksede op i en familie med tilknytning til biler. Hans far drev et værksted og en forretning med biler, og interessen for motorer kom tidligt. Som ung var han dog først og fremmest kendt som en dygtig skytte på konkurrenceniveau.

Skolegangen var svær for ham. Stewart har senere fortalt, at han har ordblindhed, som ikke blev opdaget, før han var voksen. Han følte sig ofte dum i skolen og forlod den tidligt. Den erfaring har han siden brugt aktivt til at tale åbent om læsevanskeligheder.

Motorsporten tog fart, da han begyndte at køre løb i mindre klasser i Storbritannien. Han viste hurtigt et sjældent talent, og hans glidende, præcise kørestil fangede opmærksomheden hos teamejere. Især samarbejdet med teamchefen Ken Tyrrell blev afgørende for, at han tog springet til de største klasser.

Stewart debuterede i Formel 1 i 1965 og vandt allerede et grandprix i sin første sæson. Det var et usædvanligt stærkt første år for en ny kører. Fra starten var det tydeligt, at han ikke kun var hurtig, men også kørte med en ro og kontrol, få andre matchede.

Tre verdensmesterskaber

Det første verdensmesterskab kom i 1969, hvor Stewart kørte for Ken Tyrrells hold med en Matra-bil. Sæsonen var præget af stabilitet og overlegen fart, og han sikrede sig titlen med god margin. Det blev begyndelsen på en periode, hvor han var den kører, alle andre målte sig op mod.

I 1971 vandt han sin anden titel, nu i en bil bygget af Tyrrell-holdet selv. Det var en bedrift, at et forholdsvis nyt team kunne vinde mesterskabet så hurtigt. Stewart var en vigtig del af udviklingen af bilen og gav ingeniørerne præcise tilbagemeldinger fra hver eneste testkørsel.

Den tredje titel fulgte i 1973. Den sæson besluttede han samtidig, at det skulle være hans sidste. Han havde planlagt at stoppe efter sit grandprix nummer hundrede, men da holdkammeraten François Cevert omkom under træning til sæsonens sidste løb, trak Stewart sig straks tilbage uden at starte.

Med i alt 27 grandprixsejre holdt Stewart i mange år rekorden for flest sejre i Formel 1. Hans kørestil var kendt for at skåne bilen og dækkene. Han mente, at det handlede om at køre glat og ubesværet frem for aggressivt, en filosofi mange senere kørere har lært af.

Kampen for sikkerhed

Da Stewart kørte, var Formel 1 ekstremt farlig. Baner manglede afskærmning, træer og bygninger stod tæt ved asfalten, og brandslukning og lægehjælp var ofte utilstrækkelig. Mange af hans kolleger og venner mistede livet i ulykker, og det satte dybe spor i hans syn på sporten.

En ulykke på Spa-banen i Belgien blev et vendepunkt. Stewart sad fanget i sin bil, gennemvædet af brændstof, og der gik lang tid, før han kom fri. Bagefter begyndte han at køre med en skruenøgle tapet til rattet, så rattet hurtigt kunne fjernes i en nødsituation.

Han pressede derefter hårdt på for forandringer. Han krævede autoværn, bedre sikkerhedszoner, fuldt dækkende hjelme, sikkerhedsseler og ordentlige medicinske faciliteter ved banerne. Han var med til at få kørere til at boykotte løb på baner, der blev vurderet for farlige, hvilket gjorde ham upopulær i dele af miljøet.

Kritikerne mente, at han ødelagde sportens ånd og gjorde den for blød. Historien har dog givet ham ret. Mange af de standarder, der i dag tages for givet, kan spores tilbage til hans arbejde, og utallige kørere har haft gavn af de ændringer, han kæmpede for.

Livet efter karrieren

Efter sin tid som kører fortsatte Stewart med at være en central skikkelse i motorsporten. Han arbejdede som kommentator i fjernsynet, som rådgiver for bilproducenter og som ambassadør for store virksomheder. Hans skotske accent og karakteristiske tweedkasket blev et velkendt syn i paddocken gennem mange årtier.

I slutningen af 1990’erne startede han sammen med sin søn Paul et eget Formel 1-hold, Stewart Grand Prix. Holdet vandt et enkelt grandprix, inden det blev solgt. Strukturen og fabrikken blev siden fundamentet for andre hold, der i dag stadig kører i sporten under et nyt navn.

Stewart er blevet adlet i Storbritannien og kaldes derfor Sir Jackie Stewart. Han har også lagt kræfter i velgørenhed, blandt andet inden for forskning i demens, efter at hans hustru Helen fik sygdommen. Han har desuden været en tydelig stemme for mennesker med ordblindhed.

Når man spørger, hvem Jackie Stewart er, er svaret altså mere end en tredobbelt verdensmester. Han er kører, forretningsmand og forkæmper, der var med til at forvandle Formel 1 fra en livsfarlig sport til et langt sikrere miljø. Hans eftermæle mærkes stadig hver gang en kører går uskadt fra et uheld.