Hvilket brændstof bruger Formel 1?
Fra E10 til bæredygtigt syntetisk brændstof – og hvorfor hvert hold har sin helt egen hemmelige leverandør.
Mange tror, at Formel 1-biler kører på et hemmeligt, næsten magisk raketbrændstof, men virkeligheden er langt tættere på det, du fylder på din egen bil. Reglerne fra motorsportens forbund tvinger nemlig brændstoffet til at ligne almindelig benzin ganske tæt.
Samtidig er brændstoffet et af de mest oversete våben i kampen om sekunderne. Hvert hold arbejder tæt sammen med sin egen leverandør om at finpudse blandingen, så den passer perfekt til netop deres motor. Her får du hele billedet af, hvad der egentlig kommer i tanken.
Hvilket brændstof kører Formel 1 på?
I mange år kørte bilerne på en såkaldt E10-blanding. E10-brændstoffet er en blanding af fossilt brændstof og ethanol i forholdet 90/10. Det betyder, at ti procent af tanken bestod af vedvarende ethanol, mens resten var traditionel benzin fra fossile kilder.
Selve ethanolen måtte ikke stamme fra afgrøder, vi kunne have spist. Reglerne definerede den som en andengenerationsbiobrændstof, altså typisk ethanol fremstillet af planter, der ikke bruges til fødevarer, og også madaffald, landbrugsaffald og anden biomasse kunne bruges til at skabe dette brændstof.
Der gælder desuden meget stramme grænser for, hvilke stoffer blandingen må indeholde. Forbundet analyserer prøver af brændstoffet både før og under løbene, og bare en lille afvigelse fra det godkendte kan koste holdet en hård straf i mesterskabet.
Det nye bæredygtige brændstof
Sporten har taget et markant skridt væk fra det fossile. Formel 1 kører nu på fuldt bæredygtigt brændstof lavet af biomasse, affald og opsamlet kulstof. Det kaldes ofte for et syntetisk brændstof eller e-fuel, og det ændrer grundlæggende på, hvor energien i tanken stammer fra.
Forskellen fra den gamle blanding er større, end den lyder. Det nye brændstof vender princippet helt om og er en direkte erstatning for benzin, kemisk nok til at virke i den samme motorarkitektur uden at skulle bygges om, men hver bestanddel skal kunne spores tilbage til en bæredygtig kilde.
Tanken bag er, at teknologien skal kunne bruges langt uden for banerne. Milliarder af biler med almindelige benzinmotorer kører rundt på vejene, og et brændstof som dette kan i princippet hældes direkte i deres tanke uden nogen ombygning overhovedet.
Hver holdet har sin egen leverandør
Alle biler drikker ikke af den samme pumpe. Store olieselskaber leverer hver især til bestemte hold, og samarbejdet er tæt og langvarigt. Shell arbejder med Ferrari, Petronas med Mercedes, ExxonMobil med Red Bull og BP med Alpine. Kundehold kører typisk på det brændstof, deres motorleverandør har udviklet.
Netop dette samarbejde gør en reel forskel på banen. Inden for reglerne finjusterer leverandørerne deres blandinger til hver motors særlige forbrændingsegenskaber. Blandingerne er holdspecifikke og tæt bevogtede hemmeligheder, som konkurrenterne meget gerne ville kigge nærmere på.
For olieselskaberne handler det om mere end sportslig ære. Banen fungerer som et krævende laboratorium, hvor nye idéer testes under ekstreme forhold. Erfaringerne herfra kan siden ende i de produkter, forbrugerne fylder på deres egne biler ved tankstationen.
Hvorfor brændstoffet betyder så meget
Ydelse i Formel 1 handler ikke kun om ren kraft. Brændstoffets kemi, energitæthed og forbrænding spiller en overraskende stor rolle for, hvor hurtigt en bil kan komme rundt. Derfor bruger leverandørerne år på at udvikle og teste hver enkelt blanding sammen med holdet før sæsonen.
Reglerne holder samtidig et vågent øje med, hvad der er tilladt. Holdenes leverandører må ikke tilsætte kraftgivende kemikalier, som ikke findes i almindeligt vejbrændstof, og det holder udviklingen relevant for helt almindelig bilkørsel. Det er en fin balance mellem topydelse og gængs teknologi.
