Hvilket Formel 1-hold har vundet flest mesterskaber?

Når snakken falder på storhed i Formel 1, drejer den sig hurtigt om mesterskaber. Konstruktørmesterskabet, der belønner det bedste hold over en hel sæson, har eksisteret siden 1958 og er blevet en af sportens fornemste titler. Nogle få hold har gjort det til en vane at vinde.

Her får du en oversigt over de fem hold, der har vundet flest konstruktørmesterskaber gennem tiderne. Vi gennemgår dem kronologisk efter, hvornår de for alvor satte deres aftryk, og du får både tallene og de historier, der gør hvert hold helt særligt.

Ferrari – det mest vindende hold nogensinde

Ingen kommer uden om Ferrari, når det gælder titler. Ferrari har rekorden for flest konstruktørmesterskaber med hele 16 og har desuden vundet 15 kørermesterskaber, hvilket gør det italienske hold til det klart mest succesfulde nogensinde. Traditionen strækker sig helt tilbage til sportens fødsel.

Historien begyndte for alvor tidligt. Phil Hill vandt kørermesterskabet i 1961 med Ferrari, mens holdet samtidig sikrede sig konstruktørmesterskabet, en ære der kun var blevet indført tre år tidligere. Endnu en titel fulgte i 1964, og gennem 1970’erne føjede holdet flere triumfer til samlingen.

Niki Lauda spillede en central rolle i den periode. Østrigeren vandt kørertitlen for Ferrari i 1975 og igen i 1977, og holdet tog konstruktørmesterskabet flere gange i årtiet. Det skabte et billede af Ferrari som et hold, der altid kunne finde vejen tilbage til toppen.

Den vildeste periode kom omkring årtusindskiftet. Ferrari vandt seks konstruktørmesterskaber i træk mellem 1999 og 2004, mens Michael Schumacher hentede fem kørertitler på stribe og blev sportens første syvdobbelte verdensmester. Det var ren dominans, som kun ganske få hold har været i nærheden af siden.

Lotus – innovationens mestre

Lotus hører til blandt sportens mest ikoniske navne og efterlod et aftryk, der rækker langt ud over antallet af pokaler. Holdet sikrede sig syv konstruktørmesterskaber mellem 1963 og 1978, med biler som Lotus 25, 49 og 79, der introducerede banebrydende idéer som monocoque-chassiset og jordeffekt-aerodynamik.

Det var teknisk mod i topklasse.

Bag succesen stod grundlæggeren Colin Chapman, hvis appetit på nytænkning drev holdet fremad. Legender som Jim Clark, Graham Hill, Jochen Rindt, Emerson Fittipaldi, Jackie Stewart og Mario Andretti bidrog alle til holdets arv og vandt flere kørermesterskaber i Lotus’ gyldne æra. Navnene taler for sig selv.

Chapmans filosofi var enkel og radikal på samme tid. Han ville have letteste mulige biler, fordi mindre vægt betød større fart. Nogle gange gik det ud over holdbarheden, men når konstruktionerne holdt, var Lotus ofte i en klasse helt for sig på banen.

Et af de mest berømte kapitler kom i 1978. Midt i sæsonen introducerede holdet Lotus 79, der markant forbedrede bilens jordeffekt-aerodynamik, og med sideskørter, der dannede en aerodynamisk forsegling ved bilens bund, viste Lotus sig næsten uovervindelig herefter.

Williams – privatholdets styrke

Williams står som selve symbolet på, hvad et uafhængigt hold kan udrette med de rette folk og den rette teknik. Holdet ligger på andenpladsen med ni konstruktørmesterskaber, men vandt senest mesterskabet i 1997. Det er en imponerende samling for et hold uden en stor bilfabrikant i ryggen.

Grundlagt af Sir Frank Williams blev holdet et fast pejlemærke for succes. Sammen med den tekniske chef Patrick Head byggede han en organisation, der forstod at få det bedste ud af sine motorpartnere og altid var i stand til at udvikle en hurtig bil sæson efter sæson.

Williams repræsenterer det bedste af Formel 1’s privatånd og blev en målestok for succes gennem 80’erne og 90’erne, hvor Nigel Mansell, Alain Prost, Damon Hill og Jacques Villeneuve alle kørte holdets biler til mesterskaber ved at kombinere skarp ingeniørkunst med talent i verdensklasse.

McLaren – den vedholdende gigant

McLaren har igennem årtier tilhørt eliten og fortsætter med at kæmpe i toppen. Holdet har vundet ti konstruktørmesterskaber og er dermed det næstmest succesfulde hold efter Ferrari, foran Williams. Det er en fornem placering blandt sportens allerstørste.

Et kendetegn ved holdets titler er den tætte forbindelse mellem hold og kører. Alle McLarens konstruktørmesterskaber kom i det samme år, hvor en af holdets kørere også vandt den individuelle titel.

Det vidner om biler, der var stærke nok til at bære både hold og enkeltkører hele vejen til tops i samme sæson.

Kørere som Ayrton Senna, Alain Prost, Niki Lauda og Mika Häkkinen har alle formet holdets historie. Rivaliseringen mellem Senna og Prost i slutningen af 80’erne står stadig som et af de mest intense kapitler, sporten nogensinde har budt på, og den udspillede sig netop i McLarens farver.

Mercedes – moderne dominans

Mercedes skabte et af de mest overvældende kapitler i sportens nyere historie. Med Toto Wolff i spidsen for projektet vandt Mercedes alle sine otte konstruktørmesterskaber i træk, en rekord der efter alt at dømme vil tage årtier at slå. Otte titler på stribe er en bedrift helt for sig selv.

I hjertet af æraen stod en af sportens største kørere. Lewis Hamilton og Nico Rosberg delte titlerne i de tidlige år, hvorefter briten fortsatte og sikrede sig seks kørermesterskaber. Kombinationen af en overlegen bil og en kører i topform gjorde holdet nærmest uslåeligt gennem en lang periode.

Grundlaget var et velsmurt maskineri både på og uden for banen. Mercedes forstod tidligt at få mest muligt ud af de hybride motorregler, og holdets evne til at udvikle sig fra sæson til sæson gjorde det svært for konkurrenterne overhovedet at nærme sig niveauet.

Red Bull – det nye kraftcenter

Red Bull kom ind i sporten i 2005 og voksede med rekordfart til at blive en af de helt store. Under Christian Horner blev holdet ført til seks konstruktørmesterskaber og otte kørertitler. Fra energidrik-brand til titelmaskine på blot få år – det er en bemærkelsesværdig rejse.

Fundamentet blev lagt tidligt i 2010’erne. Over fire sæsoner var holdet en magtfaktor og vandt både kører- og konstruktørmesterskabet fra 2010 til 2013, mens Sebastian Vettel blev sportens yngste firedobbelte verdensmester. Siden fulgte flere titler i Max Verstappens æra, hvilket cementerede holdets plads blandt de fem mest vindende overhovedet.

En stor del af æren tilfalder designeren Adrian Newey, hvis biler gang på gang satte standarden for aerodynamik. Kombinationen af hans tegninger, en stærk motorpartner og hurtige kørere gjorde Red Bull til det hold, alle andre skulle måle sig imod.