Hvor mange kalorier forbrænder en Formel 1-kører?
Sådan tærer knap to timer bag rattet på kroppen – og de forhold, der afgør, hvor meget køreren egentlig forbrænder.
Formel 1 ser fra sofaen ud som en behagelig køretur, men bag rattet arbejder kroppen på højtryk. Kørerne betragtes som atleter på linje med topfolk i andre sportsgrene, og et løb tærer overraskende hårdt på både muskler, kredsløb og væskebalance i timevis.
Netop derfor er kalorieforbruget et emne, mange bliver nysgerrige på. Hvor meget kan man egentlig forbrænde ved at sidde ned i knap to timer? Svaret er mere imponerende, end de fleste tror, og det afhænger af flere forskellige forhold undervejs i selve løbet.
Hvor mange kalorier forbrænder en kører under et løb?
De fleste opgørelser lander i samme leje. Kørerne forbrænder omkring 1200-1500 kalorier under et løb og taber i den forbindelse to til tre kilo, primært gennem kraftig sveden. Andre kilder placerer tallet en anelse lavere, men niveauet er tydeligt højt.
Sammenligningen med andre sportsgrene sætter tallet i perspektiv. Kørere kan forbrænde 1500 kalorier på et løb, hvilket svarer til fodbold-, rugby- eller hockeyspillere, og derfor skal de spise fornuftigt før og efter. Det er altså en reel fysisk præstation og ikke bare en behagelig køretur rundt på banen.
Belastningen kommer især fra de kræfter, kroppen udsættes for. Kørerne tester deres krop til det yderste gennem et løb og trækker op til seks gange deres egen kropsvægt i g-kræfter. Den vedvarende spænding i nakke, arme og mave kræver energi minut efter minut i hele løbets længde.
Hvilke faktorer spiller ind?
Forbruget er ikke ens fra løb til løb. Antallet af kalorier, der forbrændes per løb, afhænger af løbets længde, banens fart, baneforholdene og vejret. En kølig eftermiddag med mange sikkerhedsbil-perioder tærer langt mindre end en lang, varm og krævende søndag uden pauser.
Varmen i cockpittet er en stor synder. Det skyldes både den ekstreme fysiske belastning fra g-kræfterne og den intense varme i cockpittet, som kan overstige 50 grader. I den slags temperaturer arbejder kroppen ekstra hårdt bare for at holde sig kølig, og det koster energi.
Selv to kørere i samme bil kan ende forskelligt. To kørere i samme bil kan notere forskellige værdier. En mere blød styrestil kan spare kræfter selv ved identiske omgangstider. Trafik kan også få intensiteten til at stige for den ene, mens den anden kører i ren luft.
Hjertet arbejder som ved hård træning
Pulsen fortæller tydeligt, hvor krævende disciplinen er. Presset under et løb hæver kørernes puls til godt over 170 slag i minuttet. Til sammenligning ligger de fleste på omkring 126 slag under en løbetur. Den forhøjede puls holdes oppe i time efter time bag rattet.
Kroppen svinger konstant mellem udholdenhed og korte spidsbelastninger. I cockpittet arbejder køreren med rattet mod fem til seks g i sving, holder imod under opbremsning og holder maven spændt, mens temperaturen stiger. Den gennemsnitlige puls ligger typisk på 65-85 procent af maksimum under konkurrence. Det svarer til hårdt aerobt arbejde.
Væsketab og genopbygning efter løbet
Den store energiudladning følges af et markant væsketab. Kørere kan miste to til fire kilo væske, forbrænde omkring 1500 kalorier og tabe op til fem procent af kropsvægten under løb, så korrekt forberedelse af kroppen bliver enormt vigtig. Derfor drikker de rigeligt både før og efter.
Bilen kan ikke rumme nok væske til at dække behovet undervejs. Kørerne kan medbringe halvanden liter drikkevæske i bilen, men det er sandsynligvis ikke nok til at erstatte al den væske og alle de kalorier, der tabes over et to timer langt løb.
Det gør planlægningen omkring måltider og genopbygning helt afgørende.
Restitutionen begynder, så snart flaget falder. Efter et løb følger kørerne genopbygningens fire trin: at fylde depoterne op, reparere, genhydrere og slappe af. Er ernæringen efter løbet ikke god nok, kan kroppen være dobbelt så længe om at komme sig. Det tæller ekstra, når flere løb ligger tæt.
