Hvor meget væske taber en Formel 1-kører under et løb?
Varmen, kræfterne og udstyret presser kroppen hårdt. Men hvor mange kilo og liter forsvinder egentlig undervejs?
Når en Formel 1-kører kravler ud af sin bil efter to timers ræs, vejer han mærkbart mindre end før start. Årsagen er ganske enkelt sved. Varmen, det fysiske pres og det tætsluttende udstyr driver kroppen til at udskille store mængder væske undervejs i løbet.
De fleste tal peger på det samme sted, men der er variation. Ekstremt varme og fugtige baner koster mest, mens køligere dage er langt mildere for kroppen. I det følgende ser vi på selve tallet og de faktorer, der afgør, hvor galt det står til bag rattet.
Så meget væske mister en kører
De typiske estimater ligger tæt på hinanden. Formel 1-kørere taber cirka to til tre kilo, og mængden varierer afhængigt af vejrforholdene . Hovedparten af den vægt forsvinder som ren væske gennem sveden i løbet af de omkring to timer, ræset varer.
I de allervarmeste tilfælde bliver tabet endnu større. Flere kilder anslår, at kørere under et løb kan miste op mod fire kilo og mere end to liter vand . Andre beskrivelser lander på op til tre liter kropsvæske som følge af den høje varme og den fysiske belastning.
Hvorfor bliver kørerne så udtørrede?
Den vigtigste årsag er den intense varme omkring føreren. Motoren og de mange elektroniske dele i en moderne Formel 1-bil betyder, at temperaturen i cockpittet nemt kan nå 50 grader, selv om det er åbent mod luften .
Der er ingen skygge, ingen vind og ingen mulighed for at trække frisk luft ind.
Udstyret gør det ikke bedre. Kørerne bærer flere lag brandsikkert tøj og hjelm, der beskytter i tilfælde af uheld. Dragten har nedsat åndbarhed på grund af de mange sikkerhedsfunktioner, og kombineret med de høje temperaturer sveder kørerne kraftigt under et løb og mister vigtige mængder væske .
Banen og vejret afgør forskellen
Ikke alle løb er lige hårde. Nogle baner er berygtede for at tømme kroppen for væske hurtigere end andre. Singapore er kendt for kombinationen af varme, fugt og løbslængde, ofte over to timer, hvor manglende luftbevægelse i bymiljøet fanger varmen omkring banen , og sveden fordamper dårligt.
Ørkenbaner byder på en anden slags udfordring. Bahrain og Qatar har et tørt klima, der fremskynder væsketabet gennem fordampning, selv når kørerne føler sig mindre svedige, og udtørringen kan derfor ske hurtigere . Det stiller store krav til den præcise planlægning af væskeindtag.
Selv i Europa kan sommeren blive brutal bag rattet. Løb i Ungarn og Spanien byder ofte på temperaturer over 35 grader og skaber svære forhold på baner med færre hurtige lige stykker, der ellers kunne give kølende luft . Lange lige stykker som i Monza giver derimod kortvarig lindring.
Sådan holder kørerne sig i gang
Forberedelsen begynder længe før start. Før et løb drikker kørerne omkring 1,5 til 2,5 liter væske for at være optimalt hydreret, og de indtager den langsomt over cirka to timer, så de ikke overhydrerer, hvilket kan give kvalme og forvirring . Balancen skal rammes præcist.
Under selve ræset findes en enkel løsning i bilen. Kørerne drikker gennem et indbygget system, hvor en knap på rattet aktiverer en pumpe, der sender væske gennem et rør ind i hjelmen . Væsken er sjældent almindeligt vand, men blandet med salte og mineraler, der erstatter det, kroppen mister.
Selv en velforberedt kører kan dog blive overvældet. Da drikkesystemet svigtede for en kører i USA’s Grand Prix i 2021, mærkede han hurtigt konsekvenserne. Historien viser, hvor afgørende den lille smule væske er, når kroppen presses til det yderste time efter time. Det store væsketab hænger tæt sammen med, hvor mange kalorier en Formel 1-kører forbrænder under et helt løb.
