Hvad er DRS i Formel 1?

Formel 1 er fyldt med avanceret teknologi, og et af de mest kendte systemer er DRS. Det er et system, der giver en kører mulighed for at få en midlertidig fartmæssig fordel på de lange lige strækninger under et løb. Mange seere har hørt om det, men ikke alle ved præcis, hvad det gør.

DRS bruges til at gøre det lettere at overhale i Formel 1. Uden dette system ville det være langt sværere at komme forbi den bil, der kører foran en. Det skyldes de luftmæssige forhold, som opstår bag ved en Formel 1-bil, og som gør det meget svært at køre tæt bag en modstander.

Forkortelse for Drag Reduction System

DRS er en forkortelse for det engelske udtryk Drag Reduction System. På dansk kan man kalde det et system til at reducere luftmodstanden. Luftmodstand, også kaldet drag, er den kraft, som luften udøver mod bilen, når den kører fremad med høj fart på banen.

Jo mere luftmodstand en bil har, jo mere kraft skal den bruge for at opretholde sin hastighed. I Formel 1 er aerodynamikken en meget stor del af bilens design. Vingerne på bilen skaber noget, der hedder downforce, som trykker bilen ned mod banen og giver bedre greb i kurverne på bekostning af topfart.

DRS er altså ikke bare et smart trick. Det er et gennemtænkt system, der direkte påvirker bilens aerodynamik i løbet af et løb. Når systemet er aktivt, reduceres luftmodstanden, og bilen kan køre hurtigere på de lige strækninger, hvor der ikke er behov for det samme greb som i sving.

Hvordan fungerer DRS?

DRS virker ved at åbne en lille lem på bagvingen. Bagvingen sidder bagest på bilen og er normalt lukket. Når lemmen åbnes, slipper noget af luften igennem, og det betyder, at bagvingen ikke skaber lige så meget modstand mod luften, som den normalt gør under et løb.

Resultatet er, at bilen kan accelerere hurtigere og nå en højere tophastighed på den lige strækning. Den fartgevinst, man opnår ved at bruge DRS, er typisk på mellem 16 og 20 km/t. Det er nok til at gøre en reel forskel, når to biler kæmper om positionen på samme del af banen.

Når køreren bremser ned inden næste kurve, lukker systemet automatisk bagvingens lem igen. Det sker, fordi bilen i kurverne har brug for al den downforce, den kan få for at bevare kontrol og greb. Åbner man lemmen i en kurve, risikerer man at miste kontrollen over bilen, fordi grebet forsvinder.

Nedenfor ses, hvad der sker med bilen, når DRS er aktiveret kontra deaktiveret:

• DRS aktiveret: Bagvingens lem åbner sig, luftmodstanden falder, bilen opnår op til 20 km/t ekstra topfart og kan lettere overhale den bil, der kører foran på en lige strækning.
• DRS deaktiveret: Lemmen lukker automatisk, når køreren bremser. Downforce genetableres, og bilen genvinder sit fulde greb til kurvekørsel, præcis som om systemet aldrig havde været aktivt.

Sådan aktiveres DRS

DRS aktiveres af køreren selv ved at trykke på en knap på rattet. Det er altså ikke noget, der sker automatisk fra løbets side. Køreren beslutter selv, hvornår han eller hun vil bruge systemet, men kun inden for de rammer, som reglerne tillader i det pågældende løb.

Systemet slukker sig selv, så snart køreren rammer bremserne. Det betyder, at køreren ikke behøver at huske at slukke for det manuelt. Det er en vigtig detalje, da Formel 1-kørere har utrolig mange ting at holde styr på under et løb, og systemet er designet til at hjælpe, ikke distrahere.

Rattet i en Formel 1-bil har over 20 knapper og kontakter. DRS-knappen er en af dem, og den sidder, så den er let at nå under kørslen. Holdene og kørerne øver sig mange gange på at bruge systemet rigtigt, så aktiveringen sker på det præcis rigtige tidspunkt for at få mest muligt ud af fordelen.

Kan kun bruges i særlige zoner

DRS må ikke bruges overalt på banen. Det må kun aktiveres i bestemte områder, som kaldes DRS-zoner. Disse zoner er typisk placeret på de lange lige strækninger, hvor bilerne kører hurtigt, og hvor det giver mest mening at forsøge en overhaling af modstanderen foran.

FIA og løbsarrangørerne beslutter inden hvert løb, hvor mange DRS-zoner der skal være på den pågældende bane. Antallet varierer fra bane til bane afhængigt af, hvordan banen er lagt ud. Nogle baner har én zone, mens andre kan have op til tre zoner i løbet af en enkelt omgang.

Der er skilte og markeringer langs banen, der viser, hvor en DRS-zone begynder og slutter. Køreren ved, præcis hvor zonen starter, og kan derfor forberede sig på at trykke på knappen i det rette øjeblik. Det kræver erfaring og god timing at udnytte DRS-zonerne til fulde i et løb.

Tabellen nedenfor viser eksempler på baner og deres typiske antal DRS-zoner:

Bane	Land	Antal DRS-zoner
Monza	Italien	2
Spa-Francorchamps	Belgien	2
Abu Dhabi	UAE	3
Monaco	Monaco	1
Silverstone	England	2

En vigtig regel er, at DRS kun må bruges, hvis den bil, der følger efter, er inden for ét sekund af bilen foran. Afstanden måles ved et bestemt punkt på banen kaldet detektionspunktet. Er man mere end ét sekund bagud, er det ikke tilladt at aktivere systemet, uanset at man befinder sig i en DRS-zone.

Hvorfor blev det introduceret?

DRS blev introduceret i Formel 1 i 2011. Baggrunden var et ønske om at skabe flere overhalinger under løbene. I årene op til 2011 var det blevet sværere og sværere at overhale, og mange løb endte med, at biler kørte i lange tog uden egentlig kamp om positionerne på banen.

Problemet skyldtes det, man kalder beskidt luft på engelsk. Når en Formel 1-bil kører fremad, efterlader den en hvirvel af turbulent luft bag sig. En bil, der kører tæt bagved, kører direkte ind i denne turbulens og mister en stor del af sin downforce. Det gør det svært at holde farten oppe og næsten umuligt at overhale i kurverne.

DRS var løsningen på dette problem. Ved at give den bageste bil en fordel på de lige strækninger forsøger man at udligne den ulempe, som den beskidte luft skaber. Systemet er ikke tænkt som en garanti for en overhaling, men som et værktøj, der kan give en reel chance for at komme forbi.

Siden 2011 har DRS været en del af Formel 1, men systemet er ikke uden kritik. Nogle mener, at det gør overhalinger for nemt og fjerner noget af den kamp, der ellers ville have været. Andre mener, at det er nødvendigt for at holde løbene interessante, hvorfor der er meget debat om det.