Hvem var Niki Lauda?

Blandt Formel 1-sportens allerstørste navne står Niki Lauda i en klasse for sig. Den østrigske racerkører blev født i Wien og skabte en karriere, der både rummede triumf og tragedie, og som gjorde ham til et af de mest respekterede navne i motorsportens historie.

Historien om Lauda handler ikke kun om verdensmesterskaber og hurtige biler. Den handler også om et menneske, der overlevede en ulykke, de fleste ikke ville have overlevet, og som vendte tilbage til førersædet med en viljestyrke, der stadig fascinerer fans verden over.

Vejen ind i Formel 1

Lauda kom fra en velhavende familie, men de bakkede langtfra op om hans drøm om at køre ræs.

Han blev født i Wien i 1949 ind i en familie med papirfremstilling, og selvom de havde pengene til en karriere i motorsport, misbilligede de sønnens valg af levevej og valgte senere at bryde forbindelsen til ham.

For at komme videre måtte han tænke kreativt. I 1971 sikrede han sig et lån mod sin livsforsikring for at købe sig ind på March Engineerings Formel 2-hold. Det var en dristig satsning, men den banede vejen ind i den absolutte elite og til hans debut samme år.

Stor succes bag rattet

Da Lauda først fik fat, gik det stærkt. Han skrev sig ind i historiebøgerne som en af de mest vindende kørere i sin tid, og hans nøgterne, analytiske tilgang til racerkørsel gjorde ham til en frygtet modstander på banen.

Tallene taler for sig selv. Han kørte 171 løb, vandt 25 af dem og stod på podiet 54 gange. Han vandt tre verdensmesterskaber i Formel 1 i 1975, 1977 og 1984, hvoraf de to sidste kom efter hans bemærkelsesværdige comeback fra en frygtelig ulykke.

Titlen i 1984 blev et af de tætteste opgør nogensinde. Lauda tog mesterskabet fra Alain Prost med kun et halvt point, den mindste margin nogensinde, med fem sejre og fire andenpladser undervejs. Det viste hans evne til at holde hovedet koldt, når det gjaldt allermest.

Ulykken der ændrede alt

Den 1. august 1976 skete det, som for altid skulle definere Laudas eftermæle. Under karrieren kom han til skade i en frygtelig ulykke, da hans bil brød i brand på Nürburgring i Tyskland, efter at han allerede havde vundet fem løb den sæson.

Ulykken var brutal. I sammenstødet fløj Laudas hjelm af og efterlod hans ansigt udsat for ilden, mens hans håndled også blev forbrændt, og giftige dampe fra den brændende glasfiber og brændstof fyldte hans lunger. Andre kørere stoppede og trak ham ud af den brændende bil.

Situationen så håbløs ud på hospitalet. Lauda fik den sidste olie og havde omfattende ar på hovedet, herunder tabet af sit højre øre og håret omkring det. Alligevel nægtede han at give op og kæmpede sig tilbage fra dødens rand.

Comebacket blev noget nær ufatteligt. Til alles forbløffelse og beundring dukkede han op på startgriddet i Monza til det italienske Grand Prix blot seks uger efter ulykken. Han missede kun to løb den sæson, men kunne ikke holde James Hunt stangen, som gik hen og vandt sin eneste verdensmestertitel.

Livet efter kørslen og hans død

Efter karrieren som kører forblev Lauda tæt knyttet til motorsporten. Han byggede desuden en succesfuld forretning op inden for luftfarten. Lauda grundlagde sit første flyselskab, Lauda Air, i april 1979.

Hans engagement i Formel 1 fortsatte i ledende roller helt frem til de sidste år. Fra 2012 og indtil sin død var Lauda bestyrelsesformand uden udøvende funktion og medejer af Mercedes, hvor holdet vandt seks konstruktørmesterskaber i træk fra 2014 til 2019.

De mange år med helbredsproblemer satte til sidst deres spor. Lauda gennemgik to nyretransplantationer, hvor han modtog et organ doneret af sin bror i 1997 og en nyre doneret af sin kæreste i 2005. Året før sin død fik han desuden foretaget en lungetransplantation.

Til sidst måtte selv hans jernvilje give efter. Lauda døde den 20. maj 2019 på universitetshospitalet i Zürich i en alder af 70 år efter en periode med dårligt helbred. Han efterlod sig et eftermæle som en af sportens allerstørste og modigste skikkelser.