Hvor mange hestekræfter har en Formel 1-bil?
Alle taler om 1.000 hestekræfter, men sandheden er mere nuanceret end ét tal – se, hvad der gemmer sig bag.
Spørgsmålet dukker op hos næsten alle, der ser en Formel 1-bil sætte i gang: hvor kommer al den fart egentlig fra? Det korte svar er, at en moderne F1-bil yder omkring 1.000 hestekræfter, men bag det tal gemmer der sig langt mere end en almindelig motor gør.
Det interessante er, at tallet ikke er hugget i sten. Det svinger fra motor til motor og fra fabrikant til fabrikant, og selv på den enkelte bil ændrer det sig gennem en omgang. Her får du en forklaring på, hvad de mange hestekræfter dækker over.
Cirka 1.000 hestekræfter i alt
En moderne Formel 1-bil yder omkring 1.000 hestekræfter, og i modsætning til en almindelig personbil, hvor tallet er fast og kommer fra én motor, er en F1-bils kraft dynamisk. Den bygger på et samspil mellem en benzinmotor og et avanceret elektrisk system.
Det samlede tal er altså ikke ét fast tal, men en sum af flere kilder, der arbejder sammen. Den samlede ydelse fra benzindel og eldel tilsammen ligger omkring 1.000 hestekræfter, hvilket er markant mere end en almindelig bil, og benzinmotoren kører helt op til 15.000 omdrejninger i minuttet.
Selve motoren står for hovedparten
Hjertet i det hele er forbrændingsmotoren, som leverer langt størstedelen af kraften. Motoren alene yder mellem 830 og 850 hestekræfter, og for at nå dertil arbejder ingeniørerne målrettet med termisk effektivitet, så motorerne omdanner over halvdelen af brændstoffets energi til bevægelse.
Det er en bedrift, når man tænker på motorens beskedne størrelse. Forbrændingsmotoren er en ingeniørmæssig præstation bygget til høj ydelse inden for reglernes rammer, og hver motor er en 1,6-liters V6 med turbolader, der øger effekten betydeligt. Alligevel presser den altså omkring 840 hestekræfter ud af de små volumener.
Det elektriske system giver ekstra spark
Oven på benzinmotoren sidder et energigenvindingssystem, kaldet ERS, som fanger energi, der ellers ville gå tabt.
Systemet opsamler den energi, bilen skaber på banen, lagrer den og bruger den til at give mere kraft, og den ekstra effekt svarer til 160 hestekræfter, som kan bruges i op til 33 sekunder af en omgang.
Det er netop den elektriske hjælp, der løfter bilen op i den øverste liga. Den kinetiske del af systemet genvinder energi under opbremsning, hvor den bevægelsesenergi, der normalt ville gå tabt som varme, fanges og gemmes i batteriet, så føreren senere kan sende den ud som ekstra kraft ved acceleration.
Derfor varierer tallet fra motor til motor
Selvom 1.000 hestekræfter er den gængse tommelfingerregel, er der forskel på fabrikanterne. Kalibreringen af det elektriske system, brændstofstrategi og motorens indstillinger betyder, at det præcise tal svinger en smule mellem holdene, og nogle motorer ligger et stykke over det magiske tal.
Kraften er heller ikke konstant hele vejen rundt. Den fulde effekt er ikke til rådighed hele tiden, for i størstedelen af en omgang kører bilerne tættere på 850 hestekræfter, og det ekstra spark sættes kun ind i korte perioder. Det giver den bedste balance mellem fart og effektivitet.
Kombinationen af råstyrke og genvundet energi er det, der gør moderne F1-biler så hurtige. Effekten er tilstrækkelig til at nå en fart på et godt stykke over 360 kilometer i timen , og netop derfor bliver disse motorer regnet blandt de mest avancerede, der nogensinde er bygget til motorsport.
